Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har som myndighed for Espoo-konventionen modtaget høring om handlingsprogram og forvaltningsplan for Västerhavets vanddistrikt.
Danmark modtager informationen, da planen kan medføre grænseoverskridende miljøpåvirkninger, og derfor gennemføres en høring af den danske offentlighed, danske myndigheder og danske interesseorganisationer.
Om projektet
Den svenske vandmyndighed i Västerhavet har udarbejdet en forvaltningsplan og handlingsprogrammer med tilhørende strategiske miljøvurderinger, som nu er i høring.
Høringen vedrører forslag til forvaltningsplan, handlingsprogrammer (inklusiv miljøkonsekvensbeskrivelse) samt miljøkvalitetsnormer for vand for perioden 2028–2033. Vandmyndighedernes opgave er at implementere EU's vanddirektiv.
Västerhavet strækker sig fra Kullen ved Øresund i syd til Klarälvens kildeområder i nord. Området omfatter kyststrækningen og havet ved Skagerrak og Kattegat samt vandløb og søer.
Materiale
Høringsmateriale kan planen findes på:
Vandmyndigheden for Vättenfalls hjemmeside.
Bemærkninger
Myndigheder, interesseorganisationer og offentligheden har mulighed for at komme med bemærkninger og ønsker til indholdet af miljøkonsekvensrapporten samt planlagte foranstaltninger for at reducere eller fjerne potentielle grænseoverskridende virkninger på miljøet.
Hvis I ønsker at deltage i miljøvurderingsprocessen eller har bemærkninger til de planlagte forundersøgelser eller indholdet af den kommende miljørapport/miljøkonsekvensrapport, kan I sende dem til Espoo@sgav.dk med angivelse af journalnummer: 2026-35470 senest den 28. april 2028.
Fakta om Espoo-konventionen
Espoo-konventionen er bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne samt bekendtgørelse af protokol af 21. maj 2003 om strategisk miljøvurdering til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs opgave som Espoo-myndighed er:
- at orientere om miljøvurderinger af konkrete grænseoverskridende planer/projekter.
- at vejlede om deltagelse.
- at videreformidle høringssvar/klager fra den danske offentlighed samt berørte myndigheder og interesseorganisationer til oprindelseslandet.
- at sikre Espoo-processen forløber korrekt.
Orienteringen sker efter § 38 i lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).