Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har fået en afklaring fra EU-Kommissionen, som betyder, at vi skal rette opgørelsen af, hvilke afgrødekoder der tæller med, når det vurderes, om et areal bliver permanent græs. Det betyder, at arealer, der hidtil har været registreret som omdriftsarealer, og hvor der har været græs, brak eller lignende på arealet i mere end fem år, i visse tilfælde skal registreres som permanent græs. Det kan f.eks. have betydning for størrelsen af kompensationen for udtagning af arealerne.
Styrelsen rækker ud til berørte lodsejere, og det er derfor ikke nødvendigt selv at tage kontakt til styrelsen.
Vi kender ikke det fulde omfang af arealer, der er påvirkede af den forkerte fortolkning. Siden her vil blive opdateret løbende med yderligere svar.
Seneste nyt
16. september 2026:
Vi har nu kontaktet de berørte ansøgere til permanent ekstensivering 2026. Der er 25 berørte ansøgere, som har fået mulighed for at acceptere en ny støttesats eller trække deres tilskudsansøgning tilbage.
Vi har præciseret reglerne for tilskud til grundbetaling ved at udstede en ændringsbekendtgørelse for 2026. Du kan læse mere i vores nyhed. Af samme årsag er vejledningen for grundbetaling blevet opdateret.
Læs nyheden her:
Ændringsbekendtgørelse om grundbetaling
Oversigten over berørte afgrødekoder er blevet opdateret. Du finder oversigten under spørgsmålet ’hvilke afgrødekoder kan være berørt af den forkerte fortolkning i forhold til direkte støtte 2026’. De konkrete ændringer fremgår i oversigten.
Vi tilbagesøger ikke på nuværende tidspunkt midler, der er udbetalt på et forkert grundlag. Denne side vil blive opdateret, når der er nyt.
Vi eller Naturstyrelsen vil kontakte lodsejere, der har indgået en aftale om udtagning, og som er berørte af problemstillingen.
Spørgsmål og svar er blevet opdateret. Følgende spørgsmål er opdateret:
Hvorfor skal brakarealer tælle op i antal år med græs - er det ikke kun arealer med græs?
Hvordan kan lodsejere stoel på de aftaler, som indgåes med staten?
Er styrelsens vejledninger opdateret med den nye afklaring?
Hvordan påvirker den forkerte fortolkning af græsoptælning arealer med blomster- og bestøverbrak?