Høring af miljøkonsekvensrapport og udkast til § 25-tilladelse for regional vandindvinding i Trekantområdet

06-11-2026

Alle interesserede kan frem til 4. december 2026 indsende høringssvar til miljøkonsekvensrapporten og udkast til § 25 -tilladelse for EWII Vand A/S’ regionale vandindvinding i Trekantområdet, Jylland.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø igangsætter hermed offentlig høring af miljøkonsekvensrapport om vurdering af virkninger på miljøet, samt udkast til afgørelse for Regional Vandindvinding i Trekantområdet.

Fredericia-, Kolding-, Vejle- og Hedensted Kommuner skal meddele tilladelser til de enkelte kildepladser efter vandforsyningslovens § 18. Udkast til indvindingstilladelser er vedlagt høringen, da disse er en forudsætning for § 25-tilladelsen.  

Indsigelser og bemærkninger skal være modtaget senest den 4. december 2026. Styrelsen vil herefter tage endelig stilling til, om projektet kan tillades.

Høringsmaterialet findes på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs projekthjemmeside:

Projekthjemmeside for EWII Vand A/S’ Regionale vandindvinding i Trekantområdet

Materialet er i høring i 30 dage fra 6. november til 4. december 2026

Indsigelser og bemærkninger til materialet kan sendes til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøsenest senest den 4. december 2026. 

Dit bidrag skal sendes til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø via mail til mail@sgav.dk . Angiv venligst emnet: "Regional vandindvinding i Trekantområdet” og journalnummer 2020-61241. Herudover bedes du/I anføre navn og adresse i høringssvaret.

Alternativt kan bidraget sendes som fysisk brev til:

Miljøvurdering & Plan
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
Lerchesgade 35
5000 Odense C

Den videre proces

Når den offentlige høring er afsluttet, vil Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø behandle de indkomne høringssvar. Herefter besluttes det, om der kan meddeles tilladelse til projektet, og der annonceres på myndighedens hjemmeside.

Klagevejledning vil fremgå af afgørelserne.

Offentliggørelse

Afgørelsen annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt.

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i sagsbehandlingen, og at indkomne ideer og forslag er omfattet af reglerne om aktindsigt. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

For god ordens skyld skal vi desuden oplyse, at dit navn og adresse vil kunne optræde i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse, som bl.a. offentliggøres på styrelsens hjemmeside. Enhver, som er interesseret, kan bede om at få en kopi af indkomne svar. Derudover vil modtagne bemærkninger som regel blive forelagt ansøgeren til kommentering.

Abonnér

Få nyheder fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sendt til din mailboks.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: mail@sgav.dk

Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.