Bekendtgørelsen og vejledning om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2025/2026 har været i høring og er nu offentliggjort.
Kravet om obligatoriske målrettede efterafgrøder træder i kraft den 1. august 2025.
Sådan kan du se, om du er omfattet af et krav
I Internet Markkort kan du se, om du har marker inden for et eller flere af de kystvandoplande, hvor der et krav om obligatoriske målrettede efterafgrøder i 2025. I Gødningskvote- og efterafgrødeskemaet (GKEA) kan du se dit krav i hektar.
Sådan gør du:
- Åbn dit Gødningskvote- og efterafgrødeskema (GKEA)
- Gå til siden ”Opgørelse af efterafgrøder 2025”
- Tryk på ”opdater”. Hvis du har et krav, vises det i tabellen ”Beregning af obligatorisk krav i målrettet kvælstofregulering”.
Kravet er fratrukket de efterafgrøder og alternativer, du evt. har fået tilsagn til i den frivillige runde af målrettet kvælstofregulering.
Her kan du læse mere
I vejledningen kan du læse mere om kravet om obligatoriske målrettede efterafgrøder og dine muligheder for at anvende alternativer.
Find hjemmesiden om målrettet kvælstofregulering og vejledningen her
