Fodring formodes at forklare ulvs problemadfærd

20-11-2026

Problemulven, der blev skudt i sommer, var ifølge obduktionsrapporten overordnet sund og rask. Dens afvigende adfærd kan skyldes, at den blev vænnet til at forbinde mennesker med mad.

Problemulven blev skudt 13. august 2026 ved Blåbjerg Plantage. Foto fra obduktionen: Troels Rolf, SGAV

Hold afstand til vilde ulve og lad for enhver pris være med at fodre dem.

Sådan lyder opfordringen fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø efter offentliggørelsen af Københavns Universitets obduktionsrapport for problemulven.

Der blev ikke fundet nogen sygdomme eller skader, der forklarer ulvens problemadfærd. Vurderingen er derfor forsat, at årsagen til ulvens uønskede opsøgende adfærd formodes at skyldes fodring eller anden tilvænning til mennesker.

»Vi fandt ved obduktionen ikke noget, der kan forklare, hvorfor ulven havde mistet sin skyhed og ikke lod sig skræmme. Der var ingen tegn på høretab, og røntgenundersøgelse, obduktion og mikroskopisk undersøgelse af væv viste ingen væsentlige sygdomsforandringer i hjernen eller øjnene og ingen kraniemisdannelser,« siger dyrlæge og ph.d. Anne Sofie Hammer fra Københavns Universitet.

Læs notat om obduktionen (PDF)

Hold afstand til de vilde dyr

Dyr, der gentagne gange oplever at være tæt på mennesker uden at blive skræmt bort, eller som bliver fodret, er kendt for at miste deres skyhed. I Danmark kendes der bl.a. til eksempler på dette med krondyr, og i udlandet er der talrige eksempler, herunder flere eksempler med ulve.

»Problemulven fra Nørre Nebel er et godt eksempel på, hvad der kan ske, hvis en ulv tilvænnes til mennesker. Ud fra de dokumenterede hændelser virker det nærmest, som om ulven forventede at blive belønnet, når den kom tæt på. Det er selvsagt meget uhensigtsmæssigt og kan på sigt udvikle sig til noget farligt. Derfor opfordrer vi kraftigt til, at man holder afstand til ulve og aldrig lægger mad ud til ulve,« siger kontorchef Jens Skovager Østergaard fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum, Aarhus har tidligere beskrevet, at problemulven var tiltrukket af mennesker, hvilket fik forskerne til at konkludere, at adfærden formentlig var opstået gennem aktiv fodring af unge ulve.

»Den vedholdende opsøgende adfærd, hvor ulven fulgte efter mennesker og ikke lod sig bortskræmme, indikerer en positivt forstærket adfærd baseret på forventning om belønning. At ulven i flere tilfælde entydigt har fokuseret på synlige mennesker frem for bygninger eller lokaliteter, peger på, at adfærden sandsynligvis er opstået gennem aktiv fodring af ulven og ikke som følge af passivt efterladt føde,« siger seniorforsker Kent Olsen, der leder den nationale ulveovervågning.

Læs rapporterne:

Gennemgang og vurdering af hændelser med nærgående ulve i Oksbølreviret (pdf)

Gennemgang og vurdering af hændelser med ulve observeret nær mennesker ved Grærup i Oksbølreviret (pdf)

Abonnér

Få nyheder fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sendt til din mailboks. 

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: mail@sgav.dk

Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.