Kravet om indelukning pga. fugleinfluenza ændrer ikke økologistatus for økologisk fjerkræ

09-11-2026

Nye krav om indelukning af alle fugle og fjerkræ, der skal under tag: Kravet gælder fra 9. november 2026 og omfatter også økologisk fjerkræ, men har ingen indvirkning på økologistatus.

Fødevarestyrelsen har fra den 9. november 2026 indført krav om indelukning af alle fugle og fjerkræ, som skal under tag. Fødevarestyrelsens krav om indelukning gælder også økologiske fjerkræ. Overholdelse af Fødevarestyrelsens krav om forebyggende foranstaltninger mod fugleinfluenza har ikke betydning for dine økologiske fjerkræs økologistatus.

Fødevarestyrelsen oplyser desuden om enkelte undtagelser fra kravet og vejleder om, hvordan fjerkræ bedst beskyttes mod fugleinfluenza på deres hjemmeside.

Læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside

Hvad betyder det for økologiske fjerkræ?

Fødevarestyrelsens krav om indelukning gælder også økologiske fjerkræ. Overholdelse af Fødevarestyrelsens krav om forebyggende foranstaltninger mod fugleinfluenza har ikke betydning for dine økologiske fjerkræs økologistatus.

Du skal dog være opmærksom på, at der i økologireglerne er krav om permanent adgang til grovfoder, når økologisk fjerkræ skal holdes inde på grund af generelle restriktioner.

Grovfoderet skal tildeles i tilstrækkelige mængder og i et passende materiale, der kan opfylde fjerkræenes adfærdsmæssige behov.

Du kan læse mere om krav til økologiske fjerkræ under pålagte restriktioner i Økologivejledningen, kapitel 28.1.3 og 28.5.

Find vejledningen og læs mere på vores hjemmeside

Abonnér

Få nyheder fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sendt til din mailboks. 

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: jordbrugskontrol@sgav.dk

Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.