Den samlede udledning af kvælstof fra land til hav var i 2025 på cirka 42.000 tons. I 2024 var udledningen 66.000 tons. Den mindre udledning skyldes især mindre nedbør. Korrigerer man for nedbøren, er udledningen omtrent uændret.
Det viser de foreløbige hovedresultater fra Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur også kaldet NOVANA, som Aarhus Universitet har præsenteret for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og Miljøstyrelsen.
Læs Aarhus Universitets udkast til NOVANA-rapporterne her
Kvælstofudledningen afhænger i høj grad af, hvor meget vand der strømmer fra land til vandløb, søer og fjorde. For at kunne sammenligne år med forskellig nedbør beregner man en såkaldt afstrømningskorrigeret udledning.
Den afstrømningskorrigerede udledning var i 2025 cirka 48.000 tons, mod cirka 45.000 tons i 2024 og cirka 50.000 tons i 2023. Det samlede billede er altså en udledning, der ligger forholdsvist stabilt, når der tages højde for nedbør og afstrømning.
Mindre forurening fra renseanlæg
Udledningen af næringsstoffer fra renseanlæg, industri, spredt bebyggelse, overløb og dambrug udgjorde i 2025 cirka 5.200 tons kvælstof.
Renseanlæggene står for mere end halvdelen af udledningen fra punktkilder. Udledningen var lavere end i 2023 og 2024, hvor mere regn gav større udledning af spildevand fra overløb og renseanlæg.
Udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof fra punktkilder har de seneste 25 år været faldende, selvom befolkningen er vokset med over 650.000.
Det skyldes blandt andet centralisering på større og mere effektive renseanlæg, bedre rensning hos virksomheder, og at flere husstande bliver tilsluttet kloakering.
Om kvælstof-tallene
NOVANA-tallene for udledning er ikke direkte sammenlignelige med den statusbelastning på 55.800 tons kvælstof pr. år, der ligger til grund for indsatsbehovet i Vandområdeplanerne. Statusbelastningen bygger på en tidsserie fra 1990 til 2021, mens NOVANA opgør udledningen i det enkelte år.
NOVANA-data bruges blandt andet til vandplanlægning og rapportering til EU. De endelige resultater udkommer sædvanligvis ved udgangen af det følgende år.
Fremgang for havørn og trane - tilbagegang for hedens fugle
Blandt de 49 overvågede ynglefuglearter er 39 procent gået frem siden 2014, mens 18 procent er gået tilbage. 32 af de 49 arter står på den danske rødliste, hvilket betyder, at de er truede.
Fremgangen ses blandt andet hos havørn, trane og blåhals, der alle har genetableret sig i Danmark, Fremgangen knytter sig især til fugle, der lever ved søer, moser, skov, kyster og klinter.
Ynglefugle på heder, enge og agerland er derimod gået tilbage i antal. De væsentligste trusler er rekreative forstyrrelser og klimaforandringer som fx hyppigere oversvømmelser
Fakta om NOVANA – Det nationale overvågningsprogram:
Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur overvåger vandmiljøets og naturens tilstand. Læs mere om NOVANA NOVANA - hjemmeside
NOVANA består af følgende delprogrammer :
- Hav og fjord (SGAV)
- Søer (SGAV)
- Vandløb (SGAV)
- Grundvand (MST)
- Stoftransport og landovervågning (LOOP) (SGAV)
- Miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) og punktkilder (SGAV og MST)
- Terrestriske naturtyper og arter (SGAV)
- Luft (MST)
Læs Aarhus Universitets udkast til NOVANA-rapporterne her
SGAV: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø; MST: Miljøstyrelsen