Udledningsgrænserne 2027 er opgjort
Frem mod offentliggørelse af udledningsgrænserne 2027 er der foretaget opdateringer af beregningerne, blandt andet med de nyeste tilgængelige data. Derfor er der forskel på de foreløbige udledningsgrænser fra juni 2026 og udledningsgrænserne 2027. Forskellene kan lokalt være store.
Udledningsgrænserne er tilgængelige på LandbrugsGIS og kan ses som lag i MARS.
Vejledning til at finde udledningsgrænserne 2027 i MARS
Hvad er en udledningsgrænse?
Udledningsgrænserne angiver, hvor meget kvælstof der må udledes pr. hektar markareal til kystvandene. Udledningsgrænserne danner grundlag for fastsættelsen af bedriftens samlede udledningskvote.
Sådan fastsætter vi udledningsgrænserne
Udledningsgrænserne fastsættes med udgangspunkt i, hvor meget kvælstof, der kan udledes til kystvandene, uden at det hindrer opfyldelse af målet i EU’s vandrammedirektiv om god økologisk tilstand – dog maksimalt op til det politisk fastsatte braklægningspunkt eller grænsen for ikke-forringelse.
Beregningen af udledningsgrænserne starter ved kystvandet. Herfra fastsættes den samlede ramme for, hvor meget kvælstof der må udledes til kystvandet fra de markarealer, som er omfattet af kvælstofreguleringen.
Udledningsgrænserne fastlægges for den del af kvælstofudledningen, der kommer fra landbrugsarealerne. Ved beregningen tages derfor højde for, at en del af den samlede kvælstofudledning til kystvandene stammer fra andre arealer og fra forskellige punktkilder (som rensningsanlæg og industri).
Når de øvrige kvælstofkilder er bestemt, fastsættes udledningsloftet, som er den samlede ramme for den kvælstofudledning, der må komme fra de regulerede markarealer i et område. Udledningsloftet fordeles på markarealet omfattet af reguleringen som en udledningsgrænse pr. hektar.
Det politisk fastsatte braklægningspunkt afgrænser omfanget af reguleringen i det enkelte kystvandopland og dermed udledningsgrænserne. Det betyder, at nogle oplande i 2027 kan blive reguleret til et niveau, der svarer til braklægningspunktet, mens andre oplande vil få mere lempelige udledningsgrænser.
I få oplande er den nuværende udledning allerede lav, blandt andet på grund af en stor andel naturarealer. Her vil udledningsloftet tage udgangspunkt i den nuværende udledning, så den samlede udledning ikke øges i strid med ikke-forringelsesprincippet.
Sådan fordeles udledningsloftet på markarealet
Udledningsloftet fordeles på markarealerne i kystvandoplandet. Udledningsgrænserne vil variere inden for et delopland. Hvordan udledningsloftet fordeles, afhænger af reguleringstrykket i oplandet og er aftalt politisk.
I oplande med lavere reguleringstryk fordeles udledningsloftet med den såkaldte VISA-model. Med VISA-modellen fordeles reguleringstrykket på en måde, så alle marker i et opland har samme betingelser for at dyrke vinterhvede. Det betyder, at konkrete forhold som jordtype og afstrømning for den enkelte mark indgår i beregningen af udledningsgrænsen for det enkelte areal.
I oplande med højere reguleringstryk fordeles 75 % med VISA-modellen. De resterende 25 % fordeles ligeligt ud på hver hektar uden indregning af konkrete forhold som jordtype og afstrømning (fordeling med fladmodel). Dette medfører i udgangspunktet, at arealer med naturlig lav udledning nemmere vil kunne dyrkes med afgrøder med relativt stort kvælstoftab end arealer med højere naturlig udledning.
I oplandene med højest reguleringstryk vil det være nødvendigt, at udtage arealer til fx skov og vådområder, for at få nedbragt kvælstofudledningen tilstrækkeligt til at opnå god økologisk tilstand i vandmiljøet. Kvælstofeffekten for kystvandet vil være højere, når arealer med naturligt høj udledning udtages, frem for arealer med naturligt lav udledning.
Såfremt der gennemføres udtagningsprojekter i oplande med højt reguleringstryk i et omfang, så reguleringstrykket falder til det niveau, hvor udledningsloftet fordeles med VISA-modellen, vil udledningsloftet i oplandet overgå til 100 % fordeling med VISA-modellen. Dermed vil forskellene i dyrkningsmuligheder for arealer med naturlig lav udledning og arealer med højere naturlig udledning udviskes.